Vores TRIMIT-løsning er summen af input fra mere end 200 kunder gennem 20 år. Vores virksomhed udgør reelt 4000 samtidige brugere, fordi vi bruger erfaringerne og udvikler systemet ud fra vore kunders behov og ønsker. Vi deler viden og udvikler den til praksis.
Vi er blevet til det, vi er i dag, udelukkende pga. disse uundværlige erfaringer fra vore kunder. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken. Derimod har vi været snusfornuftige og pragmatiske hele vejen igennem og ikke forsøgt at komplicere tingene.
TRIMIT konceptet bygger på ”Best Practice”, for erfaringerne fra den enkelte virksomhed løbende opsamles og omsættes til brugbare løsninger, der stilles til rådighed for alle kunder. En komplet og præcis brancheløsning er resultatet.
En brancheløsning - nu og i fremtiden
Enhver branche har gennem sine forretningsgange forskellige krav til sin it-løsning. Vores TRIMIT-løsning er udviklet som ”plus” funktionalitet med det formål at udbygge, optimere og forbedre anvendelsen af Microsoft Dynamics NAV, og den dækker de behov, der er i den enkelte virksomhed.
Tilpasningen til den enkelte virksomhed gennemføres via parameteropsætning – ikke via specialtilretninger. TRIMIT erstatter ikke funktionalitet fra Microsoft Dynamics NAV, men udbygger og forbedrer eksisterende funktionalitet.
Virksomheder, der bruger løsningen, får fuld valuta for pengene, for de betaler for reel funktionalitet og ikke en masse konsulenttimer til implementering af en individuel løsning. Med en TRIMIT-løsning får du en IT-løsning, der sikrer din virksomhed – nu og i fremtiden.
Opgraderinger er ikke et fy-ord
Alle vore kunder hvad enten de tilhører tekstil-, industri- eller møbelbranchen kører på samme programkerne. Samme udgangspunkt.
Derfor kan vi opdatere kernen af løsningen uden at røre resten, og det gør opgraderinger til meget simple indgreb. Det skaber ikke for meget røre i andedammen hos vore kunder, og det er vigtigt for deres daglige drift.
En virksomhed, der benytter Microsoft Dynamics NAV+TRIMIT, vil derfor være fremtidssikret gennem løbende opdateringer og vil altid have adgang til den nyeste udvikling fra Microsoft Dynamics NAV. Der er tid og overblik til at fastholde fokus på forretningsudvikling.